Dagsarkiv: mandag, 26. september 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 39. mandag og dermed også den 36. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i fire timer, derefter hentede han mig, så jeg kunne tage med ham ind til vores læge, da to jo hører bedre end en, hun undersøgte hans højre arm og skulder samt gav ham en henvisning til fysioterapi. På hjemvejen handlede vi ind høs Føtex i Roskilde Stationscenter og da vi kom hjem, tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge to maskinfulde altså 79 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, skrive alle de sidste nye singler, maxier og LP'er ind i en database, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, skære seks peberfrugter i fine tern, vande årets få resterende plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/09/26/2101.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… årets 270. samt både efterårets og september måneds 26. af slagsen over Køgevej …

2016/09/26/2001.jpg

… forsvandt bag et tæt trist gråt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Snitte, snitte, snitte …


Hverdagen.

I går havde Netto på Københavnsvej tilbud på peberfrugter, så man fik tre af slagsen for 10,00 kroner, derfor købte min Skat og jeg to hold altså seks peberfrugter …

2016/09/26/1901.jpg

… der blev vasket og tørret, før jeg skar dem i små tern samt bagefter puttede dem ned i hver sin to-liter frostpose …

2016/09/26/1902.jpg

… derefter blev de puttet i fryseren, så de næste seks gange vi skal bruge fint snittet peberfrugt til en gryde-, pande- eller wokret, behøver vi ikke at huske at købe en peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at snitte den, for vi kan nøjes med at tage en af de seks poser med fint snittet peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2016/09/26/1801.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget laks, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Så blev vi lidt klogere


Hverdagen.

Så har min elskede Skat lige været rundt om vores læge, der så på samt undersøgte hans højre arm samt skulder, hun kunne ikke med 100% sikkerhed afgøre, om der er tale om seneskedehindebetændelse i overarmens muskulatur eller afklemningssyndrom i skulderen og derfor gav hun ham en henvisning til en fysioterapeut, der ved meget mere om den slags og derfor også bedre kan stille den rigtigt diagnose samt give den rigtige behandling.

Begge dele, der hører under de former for skader, der bliver kaldt for musearm, skal dog behandles med at give armen og skulderen så meget ro som muligt samt nogle forskellige lette øvelser.

Vores væddeløbere – Del 16


Hverdagen.

I dag glæder den største af vores tre væddeløbere os med sin 25. fine hvide blomst …

2016/09/26/1601.jpg

… der nok også bliver dens allersidste af slagsen i denne omgang, da der ikke er flere fine hvide knopper på plantes "antenne", og den mindste af vores tre væddeløbere glæder os med sin tredje samt fjerde fine hvide blomst …

2016/09/26/1602.jpg

… og da plantens "antenne" har masser af små fine hvide knopper, ser det ud til, at der i den nærmeste fremtid kommer mange flere af slagsen.