For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mettes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Lige siden 1725 har den 3. oktober heddet Mettes dag og dagen er officiel mindedag for Den Fromme Mechtild af Magdeburg, der blev født i cirka 1207 samt døde i cirka 1282. Det vil sige, nogle kilder påstår, at hun døde i cirka 1290, så skal vi ikke bare nøjes med at skrive, at hun døde i slutningen af 1200-tallet ?.

I 1230 forlod Den Fromme Mechtild af Magdeburg sit hjem for at blive medlem af den kristne religiøse orden Beguiner & Begharder, der især var aktive i de nedre lande i Nordeuropa fra det trettende til det sekstende århundrede, og det virker som om, at hun har haft en form for autoritet i dette samfund.

Beguiner & Begharders medlemmer levede i halvreligiøse samfund, hvor de efterlignede Jesus liv gennem frivillig fattigdom, de ydede omsorg for fattige og syge samt religiøs hengivenhed, men de aflagde aldrig nogle formelle religiøse løfter. For de var, selv om de lovede ikke at gifte sig, så længe de levede som Beguiner & Begharderm, frie til at forlade klostrene på ethvert tidspunkt, hvis de fik løst til at prøve livet uden for.

Der findes ikke særlige mange konkrete biografiske oplysninger om Den Fromme Mechtild af Magdeburg, så det, der er kendt om hendes liv samt virke, kommer primær fra spredte fortællinger i hendes bøger, hvori hendes beskrivelser af hendes visioner er fyldt med lidenskab. Man maner, at hun sandsynligvis stammer fra en adelig saksisk familie, og det hævdes, at hun have sit allerførste syn af Helligånden i en alder af blot tolv år.

I Magdeburg blev Den Fromme Mechtild af Magdeburg bekendt med Dominikanerne og hun læste mange af de dominikanske forfatteres bøger. Det var hendes dominikanske skriftefader, der hed Henry Halle, der opfordrede hende til samt hjalp hende med at skriver de syv bøger, der udgør værket “Das fliessende Licht der Gottheit”, der på engelsk kom til at hedde “The Flowing Light of Divinity” og på dansk kom til at hedde “Guddommeligt strømmende lys”, hvori hun beskrev sine visioner om Gud.

Den Fromme Mechtild af Magdeburg skrev disse syv bøger i løbet af en 30 år periode fra cirka 1250 til cirka 1280 og det ser ud som om, der har være tre forskellige faser i løbet af skriveriet. Da de første fem bøger var færdige i cirka 1260, hvorefter det tog hende næsten ti år at skrive den sjette bog. Den syvende samt sidste bog skrev hun, efter hun i cirka 1272 blev optaget i et fællesskabet af cisterciensernonner på Helfta.

Den Fromme Mechtild af Magdeburgs bøger vakte meget stor vrede på grund af, de indeholdte kritik af kirkens højt ansete personer, religiøs slaphed og krav til teologisk indsigt og det endte med, at de vakt så meget modstand, at nogle af kirkens øverste opfordrede til afbrænding af dem.

Da Den Fromme Mechtild af Magdeburg blev ældre, blev hun ikke kun alene samt genstand for megen kritik på grund af sine bøger, men hun blev også blind. Så i cirka 1272 blev hun ansat i Cisterciensenonneklostet på Helfta, hvor man tilbød hende beskyttelse samt støtte i de sidste år af sit liv, og det var her, hun blev færdig med at skrive den syvende bog, der indholdet mange af de guddommelige åbenbaringer, hun hævdede at have oplevet.

Det fortæller meget om det fællesskab, der var hos cistercienserne og deres abbedisse i Helfta, at de, der for øvrigt var højt uddannede, ville omfavne en kvinde, der var over 60 år, havde et dårligt helbred og var isoleret af samfundet. Det er dog uklart, om Den Fromme Mechtild af Magdeburg faktisk formelt blev optaget i cisterciensernes samfund eller om hun bare opholdt sig hos dem, deltog i gudstjenesterne samt undlod at tage Cistercienserordenens løfter.

Den oprindelige udgave af “Das fliessende Licht der Gottheit”, der blev skrevet på en middelalder tysk dialekt i Nordtyskland, er desværre gået tabt, men værkets tekst findes i to senere versioner. Det var først omkring 1290, Dominikanerordenen i Halle fik oversat de første seks bøger til latin, og det var i midten af det fjortende århundrede, den verdslige præst Henrik af Nördlingen oversat “Das fliessende Licht der Gottheit” til en alemanniske dialekt af middelalder højtysk.

Der mest usædvanligt ved Den fromme Mechtild af Magdeburgs bøger, der er overstrømmende og følelsesmæssige, er, at hun skrev dem på en middelalder nordtysk dialekt på et tidspunkt, hvor de fleste visdomsbøger blev skrevet på latin. På den måde blev hun en tidlig fortaler for tysk som et sprog, der er værdig det guddommelige og hellige.

Den Fromme Mechtild af Magdeburg eller Mette, som hun kom til at hedde på dansk, har endnu ikke opnået at få helgenstatus, men så kan hun og hendes tilhænger jo glæde sig over, at Asteroide nummer 873 kom til at hedde Mechthild for at ære hende og hendes virke.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Mettes dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Den 3. oktober er for øvrigt også årsdagen for valget af Danmarks allerførste kvindelige statsminister i form af Helle Thorning-Schmidt, der blev valgt i 2011.