Dagsarkiv: lørdag, 15. oktober 2022, 19:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, 22 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Helvigs dag


Hverdagen, Årets gang.

For 23. år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hedvigs dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Hedvigs dag, og kvinden, dagen er opkaldt efter, hed oprindeligt Jadwiga, men lige som med så mange andre bibelske samt historiske navne blev det i Danmark ændret til et mere danskklingende navn og derfor kom hun til at hedde Helvig.

Sankt Hedvig var en klostergrundlægger med meget mere, der var i stand til at se ind i fremtiden, og ud over dette ved man egentligt ikke ret meget mere om hende, end at hun levede i Schlesien samt at hun døde omkring år 1243.

I det gamle danske bondesamfund forbandt bønderne Sankt Helvigs dag og Sankt Gallus dag, der falder i morgen altså den 16. oktober, med følgende varsel “Er Hedvig våd og Gallus tør, så kan man så rug i både mose og kær“.