Dagsarkiv: tirsdag, 11. oktober 2022, 19:30

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går og i forgårs

2022/10/11/1901.jpg

… pomfrits, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet løg og rødløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Bare et lille livstegn


Hverdagen.

For mig er det meget vigtigt at holde fast i de personer, der på en eller anden måde er kommet til at betyde noget for mig også selv om det i det daglig ikke bliver til ret meget andet end bare lige et lille bitte livstegn i form af et kort til fødselsdag, jul og måske påske samt en vindersendt sjov e-mail i ny og næ.

Da man efter min mening ikke kan forvente, at andre gør noget, man ikke selv gør, ringede jeg derfor i formiddags til en ekskollega, der har fødselsdag i dag og som det efterhånden er ved at være lidt under et halvt års tid siden, jeg sidst har talt med og det endte med, at vi talte sammen i lige præcist 48 minutter samt 2 sekunder, men så var vi også begge to blevet nogenlunde helt opdateret med hensyn til, hvad der i meget grove træk er sket i hinandens liv siden vi sidste talte sammen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, 22 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

En kølig samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ni grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka otte grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd efterårsdag.