Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 12,7 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 13,1 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader, hvilket burde være realistisk i midten af september måned.
Vinden har i løbet af den sidste times tid taget lidt til, så den nu blæser med seks meter i sekundet og himlen over vores lille område af Roskilde er næsten hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kølig samt solrig sensommerdag.