Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 12,1 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 13,6 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader, hvilket ikke burde være helt urealistisk i midten af oktober måned.
Vinden har i løbet af den sidste times tid taget lidt til, så den nu blæser med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores lille område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kølig samt solfattig efterårsdag.