Arkiver

Allerede fredag igen


Hverdagen.

Så er det allerede blevet fredag morgen igen, klokken er 05:45, solen …

2008/08/22/001.jpg

… er ved at stå op, min Skat er på vej ind til sit arbejde og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt morgenthe, imens jeg skriver lidt på min blog.

Det migræneanfald, som fuldstændigt nedlagde mig i går, er vel overstået for denne gang bort set fra, at jeg her til morgen er meget træt ( ganske som jeg altid er det dagen efter et migræneanfald ). Så jeg bliver nok desværre nødt til at økonomisere med min energi i dag, men det gør ikke noget, for det, som jeg så ikke når i dag, når jeg så nok bare en anden dag.

Det er lunt her til morgen, da temperaturen udendørs er cirka 16 grader varm. Solen kommer til at skinne fra en klar blå næsten skyfri himmel og det ser ud til at den får lov til at skinne i hvert fald her til morgen og formiddag, før det så igen bliver overskyet med mulighed for regnvejr, men det allerbedste af det hele … det er lige før, det er weekend.

Jeg håber virkelig, at det bliver en rigtigt dejlig dag med efterfølgende weekend, som venter os alle sammen. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, for at det skal blive det for dem, jeg holder af, dem, som jeg møder i løbet af denne dag, samt mig selv.