Arkiver

Hæklet grydelapper med katte – Del 2


Hverdagen, Håndarbejde.

Her til aften, imens min Skat sad ved sin computer, slappede jeg af i sofaen, imens jeg monterede de små satin sløjfer, hæklede de sidste afsluttende kanter hele vejen rundt om disse to grydelapper …

2008/08/11/201.jpg

… samt fik hæftet de sidste løse ender. Der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt to nøgler hvidt ( farve nummer 01 ) og to nøgler sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) garn samt to 30 centimeter lange stykker gult ( farve nummer 25 ) smal satin ( 100% polyester ) bånd fra Stof & Stil.

Det tager mig cirka 12:30 timer, at fremstille et par grydelapper som disse. Nu er jeg så bare så heldigt, at jeg nåede at hækle seks hvide og seks sorte bagstykker, imens vi kørte rundt på Sjælland, Møn og Falster i løbet af vores sommerferie. Så jeg "mangler" altså kun det rigtigt sjove … nemlig at hækle forstykkerne, montere satinbåndene samt hækle de afsluttende kanter hele vejen rundt om grydelapperne.

🙂

Hermed har jeg så fået årets første bløde hjemmefremstillede julegave i hus. Det er jo ved at være på høje tide, at jeg for alvor kommer i gang med at tænke i disse baner.