Arkiver

With love from Popcorn


Hverdagen, Håndarbejde.

Da Wivi og jeg var på en kort jule-shopping-tur i Stof og Stil i slutningen af november måned sidste år, nåede vi også lige rundt om Kort & Godt på stationen, hvor jeg lod mig friske til at købe et nummer af The World of Cross Stitching, hvilket desværre har resulteret i, at jeg mere eller mindre har købt dette magasin fast lige siden.

Så nu har jeg bestilt et års abonnement i stedet for, da det er meget billigere at få 13 nummer tilsendt for kun 50 pund ( cirka 500,00 danske kroner ) inklusiv porto end at skulle give 91,50 kroner per blad og så nogle gange skulle ind i flere forskellige kiosker, før jeg har fundet et sted, som har det nyeste nummer af magasinet på deres hylde.

🙂

Cirka to måneders tid før vi tog hul på vores dejlige sommerferie, kom jeg så til at købe The World of Cross Stitching nummer 139, hvor med der fulgte et lille broderikit til "With love from Popcorn" …

2008/08/01/201.jpg

… som jeg er blevet færdig med at brodere her til aften. Han er så sød den lille Popcorn bamse, som han står der med sine store flotte solsikker.

Så nu skal jeg bare lige have fundet en lille passende ramme til ham.