Arkiver

And med charmeklud


Hverdagen, Ænder.

Anne ankom lidt efter klokken 12:00, for hun havde lovet mig, at hun gerne ville have mig med på slæb eller rettere vi havde aftalt, at hun skulle sætte mig af et eller andet sted inde i Roskilde centrum, før hun kørte til træning og så skulle hun hente mig et eller andet sted inde i Roskilde centrum, når hun var færdigt med at træne. Derefter skulle vi så lige begge to handle lidt ind hos Aldi på Søndre Ringvej, før hun ville køre mig hjem igen.

Det endte med, Anne satte mig af ved parkeringspladsen ved Roskilde Station, så jeg kunne begynde min lille gåtur, der forhåbentligt ikke ville udfordre min ømme højre hæl alt for meget, med at besøge Kort & Godt. Derfra gik jeg via Hestetorvet ned til Kvickly, før jeg så forsatte af Algade til Stændertorvet og derfra ad Skomagergade. Det endte med, jeg måtte ind i tre forskellige Matas butikker, før jeg endeligt langt om længe fik fat i den tube Nivea Soft, jeg skulle bruge.

Jeg forsatte ad Gullandsstræde, Bredgade samt Allehelgnesgade til Jernbanegade, hvor jeg lige handlede lidt ind hos Føtex i Roskilde Stationscenter. Lige som jeg forlod butikken, ringede Anne til mig, at nu kørte hun fra træningscentret og vi aftalte, at vi skulle mødes på parkeringspladsen på Føtexs tag. Det ville dog tage cirka et kvarters tid, før Anne ville ankomme, så for at se lidt mere af byen når jeg nu for en gangs skyld var på egen hånd, gik jeg forbi resten af butikkerne i Roskilde Stationscenter. Dermed kom jeg også fordi Lege-Kædens gadeudstilling, hvorfra denne lille størrelse …

2010/04/29/001.jpg

… sådant lige pludselig hoppede ned i mine arme. Det var vel nok godt, at jeg nåede at gribe den, før den faldt ned på jorden.

😉

Den påstod, den skulle med lige præcist mig med hjem, for den havde højt et lille rygte om, at så ville den få det rigtigt godt. Så det endte med, jeg overgav mig og efter jeg pænt havde betalt 59,95 kroner i løsesum for den, fik jeg lov til at tage den med hjem.

😉

Jeg nåede at stå et par tre minutter oppe ved Føtexs indgang, før Anne ankom og derfra kørte vi lige rundt om Aldi, hvor vi begge to handlede lidt ind, før hun kørte mine varer samt mig hjem.