Arkiver

Så langt …


Hverdagen.

… så godt eller skrevet på en anden måde … det er det nødt til at være, for lige nu orker jeg simpelhen bare ikke at klare mere af den slags i dag, hvis jeg også skal have overskud nok til at kunne aflive opvasken sammen med min Skat, når vi har spist til aften, og jeg skal kunne være bare en lille bitte smule selskabelig over for ham i løbet af aften.

I lørdags nåede vi blandt mange andre ting at køre rundt om Shurgard for at hente de sidste tre af de fire store grønne kommodskuffer, der måler 38,50 x 37,00 x 15,00 centimeter indvendigt, så der kunne være samt var en hel del i dem. I går formiddags nåede jeg at tømme dem samtidigt med jeg også nåede at få ryddet op samt sorteret i alt deres indhold. Det endte med at næsten to tredje dele af deres indhold røg ud eller rettere kom ned i nogle poser, der skal til genbrug.

I forrige uge nåede jeg at tømme den første af de fire grønne kommodeskuffer samt de to store hvide kommodeskuffer, der måler 35,00 x 34,50 x 28,50 centimeter indvendigt, og på denne måde havde jeg så lige pludseligt ikke mindre end seks tomme kommodeskuffer, der jo kunne bliver lagt noget ned i. Da disse seks kommodeskuffer skal tilbage til Shurgard, hvor de to kommoder, de er taget fra, jo står, skal det, der bliver lagt ned i dem, allerhelst være noget, jeg ikke lige skal have fat i dagligt, men som jeg samtidigt gerne vil forsætte med at passe på og som jeg nogenlunde let kan få fat på.

Det er derfor endt med, min Skat og jeg er blevet enige om, at vi putter alle de fotoalbum, vi mere eller mindre er blevet pålagt, vi skal passe på, og som ikke betyder noget for os, da ingen af os har behov for at sidde at bladre dem igennem dagligt og dermed hænge fast i en fortid, der langt fra var så god, som alle disse billeder jo så gerne skal kunne bevise, den var, ned i de to store hvide skuffer. Den ender nok med, min Skats fotoalbum kommer til at fylde den en af de to store hvide kommodeskuffer og mine fotoalbum kommer til at fylde den anden af de to store hvide kommodeskuffer. Dermed er de fire store grønne skuffer stadigvæk tomme.

I går nåede jeg at fylde hele den ene af de fire grønne kommodeskuffer op med diverse kreative materialer primært af karton og papir. Det er alt sammen noget, jeg stadigvæk gerne vil passe på, da jeg stadigvæk drømmer om samt håber på, jeg på et eller andet tidspunkt kan komme til at bruge dem, men omvendt er jeg så også så realistisk, at jeg udemærket godt ved, at det ikke bliver hverken i dag, i denne uge, i denne måned eller i dette år. Så derfor kan de godt være på Shurgard, hvor jeg jo stadigvæk sådant nogenlunde rimeligt nemt kan komme til dem.

I dag har jeg så nået at putte de af de ting, jeg i går havde taget op af de tre store grønne kommodeskuffer, der stadigvæk skal gemmes, ned i dem igen. Denne gang har jeg så bare lige oprettet et regneark til hver skuffe, hvori jeg har skrevet, hvad der er blevet lagt ned i dem, og da jeg var færdigt med det, havde jeg stadigvæk næsten to tomme skuffer tilbage, for der lå kun fire meget små ting i den ene af disse to skuffer.

Derfor gik jeg i gang med at tømme den ene af de endnu ikke udpakkede flyttekasser, vi stadigvæk har stående inde i stuen. Den indeholdte blandt andet diverse små og mindre billedrammer samt små og mindre passepartouter af syrefri karton, jeg har købt, fordi de skal bruges til nogle billeder, jeg har drømme samt planer om at brodere, klippe, male, tegne samt sy, men så længe jeg ikke har nået at fremstille billederne, får jeg jo heller ikke bruge for hverken passepartouterne eller rammerne og derfor kan de jo godt være ude på Shurgard, indtil jeg får brug for dem.

Nu har jeg lige klappet den tømte flyttekasse sammen samt stillet den hen i et hjørne, og derefter satte jeg de fire store grønne kommodeskuffer over på hinanden …

2010/04/27/001.jpg

… på gulvet inde i vores stue, hvor de så kan stå indtil vi næsten gang køre til Shurgard, og så håber jeg, at jeg kan nå at blive færdige med de to store hvide kommodeskuffer i løbet af i morgen og i overmorgen, så vi måske kan køre på Shurgard med det hele allerede i løbet af den kommende weekend.