Jeg er begyndt at udfordre min ømme højre hæl ved at gå en lille bitte tur hver dag og for hver dag øger jeg turens længe med nogle få meter. Indtil videre er det gået rimeligt godt, hvilket skal forståes på denne måde … at godt nok har min højre hæl givet lidt lyd fra sig, men den er til al held holdt op med at brokke sig, lige så snart jeg er kommet hjem samt jeg har sat mig med foden oppe, og efter en lille pause har den så ikke brokket sig mere over dagens lille bitte gåtur resten af den dag.

🙂

Jeg indrømmer gerne, at det er et meget lille fremskridt. For på to måneder er det lykkes for mig, at overbevise min højre hæl om, at den altså godt kan klare at gå cirka 1.000 meter, uden den behøver at brokke sig, men til at starte med kunne den ikke gang klare 50 meter, før den brokkede sig højlydt over det resten af dagen. Så jo, der er tale om et fremskridt selv om der stadigvæk er meget langt fra de 1.000 meter til de seks til ti kilometer, jeg har været vandt til som minimum at gå dagligt, men jeg har endnu ikke opgivet håbet om, at jeg nok skal nå dertil igen.

🙂

Jeg gik ad stamvejen og derefter krydsede jeg Astersvej, før jeg forsatte ad stien langs med skolen på den ene side og et parcelhuskvarter langs den anden side til jeg nåede til skoven, der er et lille grønt åndehul, som er klemt inde imellem dels to parcelhuskvarter, et kolonihaveområde samt Holdbækmotorvejen. Jeg forsatte ad stien og flere steder langs med den så jeg små klynger af hvide anemoner …

… desværre var det overskyet og derfor var ingen at blomsterne åbne, og da solen endelig kigger frem fra sit skjul bag en sky, var det i så kort tid, at anemonerne …

… ikke nåede at reagere på det. Jeg nåede til det sted, hvor stien deler sig i to. Normalt plejer jeg at gå til højre, for så kommer jeg over til dammen og "mine" ænder, men i dag gik jeg til venstre og dermed kom jeg hen til en asfalteret sti, der ligger imellem skolen samt endnu et parcelhuskvarter, men ingen jeg nåede så langt, havde jeg nået at fotografere denne trærod …

… der en gang har siddet på et væltet træ samt et egern …

… der sad helt stille højt oppe i et træ, imens den nøje iagttog mig og især det jeg foretog mig, måske ville den bare helst ikke fotograferes ?

😉

Jeg forsatte ad den asfalterede sti hen til Fakta i Østervangcentret, hvor jeg lige handlede lidt ind, før jeg gik den direkte vej hjemad.