Arkiver

Ugens tredje solnedgang


Hverdagen.

Vejrmæssigt har denne onsdag virkeligt været blandet, for den har budt på både hagl, regn, slud samt sne og her til aften fik vi så lige lov til at hilse på solen, før den gik ned. Så egentlig mangler vi vel bare en omgang tordenvejr, så har vi stort set været igennem hele vejrgudernes repertoire, men tordenvejr kan vi efter min mening altså godt undvære.

På det personlige plan har denne onsdag også været noget blandet, for på den ene side har jeg følt mig smådårlig, træt samt uoplagt og på den anden side så har jeg blandt andet nået at vaske samt stryge tre maskinfulde ( 81 stykker ) tøj, udfordre min højre hæl med at gå en lille omvej både på vejen over så vel som på vejen hjem fra Fakta i Østervangs Centret, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, rydde lidt mere op i nogle af de mange forskellige ting, jeg har taget hjem ude fra Shurgard, så de dermed enten er kommet på plads eller er blevet smidt ud, og så videre og så videre.

Her til aften, imens min Skat og jeg spiste vore aftensmad, begyndte vejret så at klare lidt op, og da vi nu ikke har haft mulighed for at nyde solen i løbet af dagen, tillod jeg mig at nyde den her til aften.

Dagens solnedgang over Køgevej klokken henholdsvis cirka 19:45 …

2010/04/21/301.jpg

… klokken cirka 19:50 …

2010/04/21/302.jpg

… klokken cirka 20:00 …

2010/04/21/303.jpg

… klokken cirka 20:05 …

2010/04/21/304.jpg

… klokken cirka 20:10 …

2010/04/21/305.jpg

… klokken cirka 20:15 …

2010/04/21/306.jpg

… samt klokken cirka 20:20 …

2010/04/21/307.jpg

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den via de lukkede vinduer på vores altan, og nu tror jeg, at jeg vil gå i seng og så håber jeg, at jeg har det en hel del bedre i morgen, end jeg har haft det i dag.