Arkiver

Viskende ænder


Hverdagen, Ænder.

Anne ankom ved frokosttid, for hun havde lovet mig, at hun ville tage mig med på sleb, når hun skulle klare dagens indkøb i Roskilde centrum. Vi startede dog med at hygge-snakke lidt sammen og det endte med, vi aftalte, at hun kigger forbi igen i morgen og så har hun sin bærbarcomputer samt sin scanner med. Det er så meningen, at hun skal kigge alle de fotoalbum, min Skat arvede efter sin farmor, igennem og så scanne de af billederne, hun gerne vil have en kopi af.

Vi kørte til Gråbrødreplads, hvor vi fandt en god parkeringsplads til bilen, så den kunne så der og hygge sig, imens Anne hentede sin nye briller og jeg lige nåede en tur i Kort & Godt på Roskilde Station samt i Tiger, hvor det egentlig kun var meningen at jeg skulle havde haft købt nogle poser med forskellige former for krydderier, men så var det, at dette trekløver …

2010/04/19/101.jpg

… lige pludseligt lå ned i min kurv. De er faktisk viskelædere – hvem kan dog finde på noget så tåbeligt, som at bruge en and som viskelæder ? – og de kostede tilsammens en rund tier.

Anne og jeg mødtes ved eller rettere i Kvickly, hvor vi lige begge to fik handlet lidt ind, før vi afsluttede vores fælles indkøbstur med at besøge Aldi, før hun kørte mig hjem.