Vejret har været noget så flot hele dagen, så da min Skat kom hjem fra arbejdet, blev han og jeg enige om, at vi ville udfordre min ømme højre hæl med endnu en lille gårtur over til skoven, og selvfølgelig havde vi begge to taget hvert sit kamera med på den lille tur, da de jo også skal have lidt frisk luft samt især motion bare en gang imellem.

😉

Vi var kun lige nået ud af døren til vores opgang, da vi begge to skulle i gang med at fotografere. For pilene, der står rundt om legepladsen, har ladet alle deres søde gæslinger springe helt ud …

… og de er så søde, når de svajer for den lette vind, imens de nyder solskinnet.

Vi gik ad stamvejen, før vi krydsede Astersvej for at komme over til stien, der fører hen til skoven, og da vi var nået ind i skoven, gik min Skat …

… i gang med at fotografere de mange små kønne blomster …

… der lige nu befinder sig i skovbunden. Her er det for eksempel snepryd …

Flere af buskene havde store grønne næsten bristefærdige …

… eller nybristede knopper …

… og nogle af dem har små helt frisk udsprungne blade ..

Min Skat og jeg gik et lille bitte stykker længere hen ad stien …

… i dag, før vi vente om, og imens solen …

… så småt begyndte af gå ned, begyndte vi at gå hjemad igen.

Da vi nåede til stien langs med skolen på den ene side og parcelkuskvarteret på den anden side, så vi, der sad en lille musvithan …

… på en gren i en af buskene, der står langs med stien. Han var i fuld gang med at kalde en hun til sig.

Musvitterne er meget talrige her i Danmark, hvor de både optræder som standfugle samt som træk- og vintergæster. De findes i stort set alle former for skove, lige som de er meget almindelige i både vores byer samt haver, hvor de nok er de meste almindeligste af beboere i redekasserne samt flittige gæster ved foderbrættene og mejseboldene.

Musvitterne lever af en meget alsidig føde, der om sommeren mest omfatter insekter samt andre smådyr og om vinteren mest omfatter frugter samt frø. End videre kan musvitterne med deres aggressive samt meget iltre temperament dominere over alle de andre småfugle ved foderbrætterne samt i haverne, og de fortrænger ofte andre små ynglefugle fra de opsatte redekasser.

I løbet af de cirka tyve dages tid, det tager et hold musvitunger at vokse sig store nok til, de kan forlade den trygge rede, når forældreparret at flyve efter mad til de næsten umættelige små op til 20-30 gange i timen, og hver gang har forældrefuglen en lille larve, den har fundet i en busk, et træ eller på en urt med til de sultne unger.

På denne måde kan det bliver til mange rigtigt mange tusind af området små såkaldte skadedyr et kuld musvitunger kan sætte til livs og de er dermed en yderst god form for biologisk bekæmpelse af området små skadedyr.

Selv efter vi var nået hen til stiens ende og vi atter var ved at krydse Astersvej, så vi kunne komme ad stemvejen det sidste lille bitte stykke, før vi var nået hjem til os, kunne vi høre den lille musvithans karetariske kaldelyde.

🙂

Bort set fra jeg nu igen har en ikke kun øm, men også højlydt brokkende højre hæl så var det helt dejligt at komme ud at gå en lillebitte tur igen i dag.