Selv om det stadigvæk er koldt, så er det alligevel flot vejr i dag, hvor solen skinner fra en høj klar blå skyfri himmel. Derfor blev min Skat og jeg enige om, at vi ville udfordre min ømme højre hæl med en lille gåtur over til skoven samt hjem igen.

Vi startede med at gå ad stemvejen, før vi krydsede Astersvej, så vi kunne kommer over til stien …

… der fører hen til skoven, der er et kønt lille grøn åndehul, som er klemt inde imellem skolen, plejecentret, tre forskellige parcelhuskvarter, et kolonihavehusområde samt Holbækmotorvejen.

Vi kunne se, at syrerne, der står langs med stien, har store grønne knopper …

… der forhåbentlig meget snart folder sig ud.

Vi forsatte hen ad stien, imens vi talte om, hvor bart det hele stadigvæk er …

… samt at der nok ikke kommer til at gå meget mere end en måneds tid, før det hele igen er grønt. Vi nåede hen til skovens indgang …

… og endnu er der ikke ret meget, der tyder på, foråret er sådant cirka lige rundt om hjørnet. Faktisk er det underligt, at disse så nøgne grene i træernes toppe …

… for bare seks måneders tid siden var helt dækket at blade i flotte gyldne kulørter samt at de forhåbentligt om en lille måneds tid er helt dækket af grønne blade. På den anden side så længe træernes toppe er så bare, så kommer der masser af lys ned til skovbunden, hvilket blandet andet krokusserne …

… nyder godt af, det så i hvert fald ud som om de nød solskinnets lys samt varme, der kom ned til dem.

Vi kunne se, at flere af buskene og træerne havde masser af store grønne næsten bristefærdige knopper eller at deres knopper lige har nået at åbne sig …

Vi forsatte lidt længere hen ad stien …

… og i takt med vi kom nærmere og nærmere de helt høje træer, kunne vi høre, fuglene er i fuld gang med at forberede sidste års reder til dette års kuld af unger …

Vi stod længe og så på de mange travle fugle, men det er godt nok svært at få et godt billede af dem …

Vi fik øje på et lille egern …

… der sprang op ad en træstamme …

… det holdt dog nogle små pause undervejs, så det lige kunne holde lidt øje med os …

Pludseligt sprang det fra det ene træ til det andet …

… hvor det forsatte så højt op i træets krone, det kunne komme.

Vi kunne se, at erantiserne, krokusserne samt vintergækkerne har fået selskab af de første dorotealilje …

… og imens vi var travlt optaget med at fotograferede dem, sprang det lille egern ned fra sit træ, hvorefter det forsatte hen ad et plankeværk, før det nåede hen til en spand …

… den lige skulle undersøge.

Vi begyndte at gå hjemad, for min ømme højre hæl var begyndt at give lyd fra sig, derfor var jeg også nødt til at holde nogle små pauser under hjemturen, hvilket så blandt andet kom til at betyde, at min Skat fik taget dette gode billede af en af rågerne …

… der sat alleryderst på en gren højt oppe i et af træerne.

Vi forsatte hen at stien og der fik vi øje på et par forelsket ringduer. De gik dog i hver sin retning, så vi kunne ikke få dem med på det samme billede, men et billede med en ringdue …

… er vel også bedre end et billede uden en ringdue. Da vi kom lidt tættere på, ville den ikke længer agere fotomodel og derfor fløj den …

… op i et træ, hvor den satte sig godt til rette på en gren, hvor vi ikke kunne komme til at fotografere den, fordi der var alt for mange grene i vejen.

På hjemvejen benyttede jeg af mig lejligheden og derfor fik jeg taget dette rimelige gode billede af tre helt åbne erantiser …

… det gælder jo om at fotografere dem, imens de stadigvæk er på deres højeste med hensyn til blomstringen, for de holder jo kun i nogle ganske få dage.

🙂

Det var helt dejligt at komme en tur over i skoven også selv om den blev meget kort, til gengæld er det ikke sport dejligt, at min ømme højre hæl nu igen brokker sig mere end højlydt over, den har været ud at gå en lille bitte tur i det dejlige forårs vejr. Det er dog ikke vejret, men der imod længde af gåturen den er yderst utilfreds med.