Arkiver

Skærtorsdag


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det var om torsdagen, at Jesus spiste den sidste nadver sammen med sine tolv disciple. Han lagde sig på sine knæ og vaskede deres fødder for dem.

Ordet "skær" betyder lys, ren og sart. Det er derfor, at denne torsdag hedder skærtorsdag.

Det er også fordi, at det var Jesus sidste måltid før hans død, at det i følge overtroen er forbundet med uheld at være tretten til bords. Så husk derfor altid: enten at være tolv til bords eller at invitere Ludvig den fjortende med for eksempel i form af en tøjbamse eller en dukke. Det kan også klares ved, at man sætter en nipsenål fast i bordets dug, da man jo dermed også har fjorten hoveder rundt om bordet.

I gamle dage var det husbondens pligt at sørge for at alle hans tjenestefolk kom til alters i kirken for at få nadveren, og kirkens klokker skulle være helt tavse for at symbolisere Jesus forberedelse til langfredag.

Skærtorsdag er helligdag både i Danmark og Norge, men helt almindelig hverdag i Sverige. Så måske skulle man bruge dagen i dag til en lille shoppingtur på den anden side af sundet ?