Så er det endnu en gang blevet torsdag morgen og dermed er vi endnu en gang nået til en ugens fjerde samt midterste dag, der for øvrigt også er ugens fjerde samt næstsidste arbejdsdag i hvert fald for min Skats og mit vedkommen med mindre han altså skal arbejde hjemmefra eller han er nødt til at køre på arbejdet i løbet af weekend.

Endnu en gang sidder jeg foran min computer, imens jeg skriver et lille indlæg på min meget mildt skrevet lettere forsømte blog samtidigt med jeg spiser min morgenmad samt drikker min morgenthe og endnu en gang fundere jeg over, hvor ufattelig hurtigt tiden den simpelhen bare flyver af sted.

Tag nu for eksempel bare i dag altså torsdag den 16. december 2010, der både er den midterste dag i indeværende måned samt den tredje torsdag, den midterste torsdag samt den tredjesidste torsdag i december måned 2010.

Det betyder så også, at der nu kun er lige præcist otte dage til, det er juleaften, samt er der kun er lidt over to ugers tid til, vi tager hul på et helt nyt og forhåbentligt rigtigt godt samt lykkebringende kalender år.

Når man sidder og ser frem ad i sin kalender, så føles en eller to ugers tid som meget lang tid, men når man sidder og tænker tilbage, så føles et eller to års tid som meget kort tid.

For eksempel kan jeg ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist et helt års tid siden, jeg fik at vide, hvorfor det var begyndt at gøre ondt hver gang jeg gik eller på anden måde støttede på min højre hæl, for på grund af min svage højre ankel, var min højre hælpude punkteret. Min højre hælpude er godt nok ved at være rask, men desværre er min højre ankel stadigvæk svag og når jeg går lidt for langt, så får jeg stadigvæk ondt i min højre hæl.

Jeg kan heller ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist to hele års tid siden, jeg skrevet dette på min blog, men den var god nok, for det var virkeligt et lille jordskælv, jeg lige havde oplevet.

Jeg kan slet ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist to hele år og seks mindst lige så hele måneders tid siden, jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet og det er en beslutning, jeg helt bestemt ikke har fortrudt !!!

Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg meget langt fra er den eneste, der føler, at tiden simpelhen bare går alt for hurtigt. For det er næsten lige meget hvem, jeg taler med, så giver de faktisk udtryk for lige præcist det samme.