Dagsarkiv: søndag, 12. december 2010, 18:45

Aftens menu …


Hverdagen.

2010/12/12/301.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, frikadeller ala Peter ( det vil sige med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet grøn peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Lidt sold


Hverdagen.

Ved 15:00 tiden i går eftermiddags modtog jeg en sms med følgende ordlyd: "Hej Tine. Jeg vil høre, om jeg kunne få Peter til at hente 8 flyttekasser til mig i Silvan. Knus Sanne. Det er oki med et kan ikke." fra min veninde i Rønnebærparken, og da det er allerførste gang, hun spørg os, om vi kan hjælpe hende samtidigt med hun hjalp os utroligt meget med at holde, ordne samt passe Farmors have i det sidste år tid, før hendes hus blev solgt, så kan vi selvfølgeligt godt hjælpe hende. Vi kan da lige som heller ikke være andet bekendt og da slet ikke når det er noget, der er både nemt og overkommeligt at gøre for hende.

Så derfor gik min Skat og jeg i formiddags hjemmefra ved 10:00 tiden. Vi startede med at gå hen til vores garage og min Skat kørte vores lille bil ud i kulden, hvilket den da godt nok ikke var ret meget for og den fortalte os da også, at det er søndag og at den derfor har fri med mindre at vi altså alle tre skal ud at have en rigtigt god en på opleveren, men alle dens argumenter hjalp den altså ikke og den blev heller ikke fri for komme til at rumme alt det, der stod i vores garage og som skulle med ud til Kara.

Først stop på dagens køretur blev Kara, hvor vi fik afleveret alt det, vi havde med derud, i de rigtigt containere, før vi kørte derfra. Næste stop på turen blev Silvan, hvor vi købte de otte allerede omtalte flyttekasser til Sanne og derfra kørte vi lige rundt om Super Spar i Dommervænget, så vi kunne købe fem pakker hakket svinekød med maximalt 8-12% fedt, der er på tilbud i denne uge til 500 gram for 14,00 kroner, for hende og derfra kørte vi direkte ud til hende, så vi kunne aflevere både flyttekasserne samt det hakkede svinekød. Så nu ved Sanne godt, hvad hun skal bruge resten af denne weekend til.

Da vi jo alligevel kørte lige forbi Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej på vej hjem ude fra Sanne, kunne vi jo lige godt handle ind til den næste lille uges tid begge steder, så det gjorde vi. Da vi kom hjem, satte jeg lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, imens min Skat skiftede til løbetøj og så fulgtes vi ad ud af hoveddøren, for han skulle ud på sin normale søndagsløbetur og jeg skulle en tur i Fakta i Østervangs Centret, hvilket skulle vise sig, at jeg godt kunne have lade være med, for den ting, der var årsagen til, jeg gik derover, var ikke ankommet til butikken.

Helt forgæves var min tur over til Fakta i Østervangs Centret nu alligevel ikke, for butikkens personale var ved at rydde lidt op i nogle af de julerelaterede varer og derfor var flere af disse sat ned med 50%. Jeg kom til at købe nogle forskellige ting, som jeg ikke vil vise frem her på bloggen, da de skal bruges som fyld i nogle af næste års pakkekalendere, men det, jeg kom til at købe til mig, vil jeg gerne vise frem …

2010/12/12/201.jpg

… hele sætte altså alle seks dele, der lå i en klar plastik æske, var sat ned fra 49,00 kroner til 24,50 kroner og dermed fik jeg lige lidt mere tilbehør til mine snelandskaber. Størrelsemæssigt passer alle seks ting både til mine baby-tumle-nisser samt til mine Julius-nisser, men lige nu er står de i det ene af snelandskaberne sammen med mine baby-tumle-nisser.

Da jeg kom hjem efter min lille tur til Fakta i Østervangs Centret, smurte jeg lige min frokost, som jeg har spist, imens jeg skrev dette lille indlæg på min blog.

God morgen sol


Hverdagen.

Dagens hel enkelte, men dog alligevel noget så fantastik smukke solopgang over Holbækmotorvejen …

2010/12/12/101.jpg

… som jeg klokken lige præcist 8:56 oplevede, nød samt fotograferede den via det åbne vindue i vores badeværelse. Det er for øvrigt koldt igen i dag, for lige nu er udendørtemperaturen her i Roskilde minus 2,1 grader, og på grund af kombinationen af frost i dag samt tøvejret i går er fortorv, stier, vejbaner med mere isglatte lige nu.

Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 12


Hverdagen.

Dagens pakkekalendergave fra Jyderup indeholdte tre søde Jette Frölich iskrystaller …

2010/12/12/001.jpg

… normalt plejer vi ikke at have pynt, der er fremstillet af papir, på vores juletræ, men det har Heidi så hermed nok sørget for, at der fremover vil blive ændret på.

🙂

Dagens adventkalendergave fra Fakse indeholdte tre nøgler lyseblåt "Candy Garn" …

2010/12/12/002.jpg

… der er fremstillet af 100% polyester samt har en løbelængde på 55 meter per 50 gram.

🙂

Dagens adventsgave fra Store Valby indeholdte en lille klar plastik fugl …

2010/12/12/003.jpg

… der lyser, når der bliver tændt for den.

🙂

Anne, Heidi og Wivi tak alle tre for dagens gave. Jeg håber, I også kunne bruge indeholdet af jeres pakkekalendergave i dag.