Dagsarkiv: mandag, 27. december 2010, 19:15

Aftens menu …


Hverdagen.

2010/12/27/001.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, masser af bløde løg, hakkebøffer, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Frokostpause


Hverdagen.

Så er julen som sådant vel overstået. For officielt er der jo ikke noget, der hedder tredje juledag, da den lige som tredje påskedag og tredje pinsedag jo for længst er blevet afskaffet.

Dermed er det så atter bliver hverdag for de mange, der ikke lige har mulighed for at holde nogle fridage imellem jul og nytår. Til al held hører min Skat imellem dem, der holder kombineret jule- og nytårsferie i denne uge og derfor er han ikke på arbejdet i dag, hvilket vi begge to virkeligt nyder.

Vi kørte hjemmefra ved 10:30 tiden og så startede vi med at køre ud til Fysiocenter Roskilde, hvor min Skat lige skulle slette sit navn på listen over deltager på aftens spinningshold. Derfra kørte vi lige over til Harald Nyborg for at se, om de måske havde sat nogle at de julerelaterede varer ned, men det havde de ikke, så det blev en billig omgang, da vi ikke købte noget som helst.

Derfra kørte vi lige rundt om Netto på Københavnsvej, hvor vi løb ind i en af min Skats kollegaer, som vi lige fik talt lidt med. Desværre havde butikken endnu ikke fået friske varer hjem, så vi valgt at køre ud til Netto på Holbækvej og på vej hjem der ude fra var vi lige rundt om Aldi på Søndre Ringvej. Så nu har vi fået fyldt godt op og med mindre vi meget gerne vil bruge mere tid på at handle ind i indeværende uge samt år, så har vi ikke behov for at gøre det.

Lige nu holder både min Skat og jeg så en velfortjent frokostpause, for vi spiser begge to vores nysmurte frokost, imens vi sidder foran hver sin computer, og lige om lidt så skal jeg i gang med at tømme vaskemaskinen, for dagens første samt eneste maskinefuld nyvasket tøj er ved at være klar til at blive hængt op på vingetørrestativet inde i stuen.

Forsat god bagjul til alle derude i Blogland.

Det var den uge … Uge 51 år 2010


Hverdagen, Håndarbejde, Oplevelser, Ænder.

… og hvis jeg kun skal holde mig til stikord eller rettere titler på indlæg fra den nu for længst forsvundet uge, så ser det sådant ud …

Mandag den 20.12.2010 …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 20
Nedtællingen er gået i gang …
Det var den uge … Uge 50 år 2010
Et iskoldt morgengry
God formiddag sol
Aftens menu …

Tirsdag den 21.12.2010 …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 21
Nedtællingen forsætter …
På vej op
Oppe
En spareand
Hjemad
På vej ned
Aftens menu …
Ishammerende koldt

Onsdag den 22.12.2010 …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 22
Vintersolhverv
Nedtællingen forsætter …
Indenfor
Aftens menu …
Lys på

Torsdag den 23.12.2010 …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 23
Nedtællingen forsætter lidt endnu …
Det sner ..
Lille juleaftens eftermiddag status
Venter …
Gensynsglæde
Aftens menu …

Fredag den 24.12.2010 …
Nedtællingen er slut …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 24
Juleaften status
Aftens menu …
Juleaften hygge
Gaveorgie

Lørdag den 25.12.2010 …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 25
Årets julegaver
En kold tur over til dammen
Aftens menu …
Dagen derpå

Søndag den 26.12.2010 …
Dagens første opgave
Mod København
Jul i Tivoli 2010
Flere nye baby-tumle-nisser
Aftens menu …

… og skulle der stik imod alle former for forventninger fra min side af være bare en eneste, der af en eller anden grund godt kunne tænke sig at læse bare et enkelt af de af de overforstående indlæg, jeg allerede har nået at skrive, kan dets titel bruges som et direkte link.

Tredje juledag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om tredje juledag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den 27. december og dermed er vi nået til årets femtesidste dag samt tredje juledage, der også bliver kaldt for tredje dag jul samt Johannes Evangelists dag, da den er officiel mindedag for evangelisten Johannes, der ifølge legende var den eneste af evangelisterne, der ikke led martyrdøden, men derimod fik han omkring år 101 lov til at forlade denne på en naturlig måde.

I det gamle danske bondesamfund var der på tredje juledag lige som på samtlige af året øvrige dage en del daglige gøremål, der nødvendigvis bare skulle udføres og tredje juledag var en helligdag indtil reformation i 1770. Så om eftermiddagen samt om aftenen kunne man for eksempel gå til de så kaldte pigegilder, hvor landsbyen piger arrangerede en fest for landsbyens unge karle.

Til disse pigegilde kunne en pige tillade sig at byde en karl op til dans, uden at hun dermed mistede sin anseelse samt efterfølgende blev betrækket som let tilgængelig.

På tredje juledag var det lige som de øvrige juledage i en vid udstrækning forbudt at udfører nyttige samt praktiske opgaver altså ud over de så absolutte allermest nødvendige af slagsen så som for eksempel at fodre husdyrene. End videre skulle man passe på, at man ikke kom til at kaste eller på anden måde bringe halm ud af huset, da det varslede ulykke.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med tredje juledag ud over at … sådant som vejret er tredje juledag vil det også blive i det næste år tredje måned.