Arkiver

God nat


Hverdagen.

Min Skat og jeg nåede at nyde aftens menu også selv om vi ikke nåede at bruge tid på at hyggesnakke bagefter. Vi nåede også at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter alle dagens måltider, før vi ved 18:15 tiden smuttede ud af hoveddøren. Jeg var lige rundt om skuret, der står foran vores opgang, så jeg kunne putte skraldespanden i en af de fire opstillede container til dagrenovation, før vi gik over til Østervangsskolen, da den årlige generalforsamling i ejerforeningen skulle afholdes i skolens festsal med start 18:30.

Mødet startede klokken 18:35 og selv om der var et pænt fremmøde, var der dog meget langt fra så mange deltager, som vi havde frygtet. Vi nåede igennem dagsordens syv første punkter på under en times tid også selv om en bestemt ejer også denne gang lige skulle fortælle os alle sammen, at der altså gælder helt andre regler for hende end for alle os andre.

Dagsordens ottende samt sidste punkt var eventuelt og selv om der kun kan blive stillet spørgsmål til administrationen, bestyrelsen samt varmemesteren og intet kan blive besluttet under dette punkt på dagsorden, så tog det over en times tid, før alt fra kommet frem for lyset samt vendt, hvorefter mødet blev hævet og deltagerne undlod at tæve den genvalgte formanden, hvilket han nok satte stor pris på.

🙂

Da vi kom hjem, nåede jeg lige at nyde dagens helt enkelte, men dog noget så smukke solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 21:12 …

2011/06/15/101.jpg

… klokken lige præcist 21:34 …

2011/06/15/102.jpg

… og klokken lige præcist 21:45 …

2011/06/15/103.jpg

… via de lukkede vinduer på vores altan samtidigt med jeg lige fik vandet alle vores efterhåndens ikke helt små plantepusser, der står derude.