I foråret prøvede min Skat og jeg at købe en kartoffelplante samt så gulerødder i en dyb plastik urtepotte med tilhørende underskål, da de jo helst ikke skulle hæmmes i deres vækst ved, at de ramte urtepottens bund.

Da vi sagde: "Det endelige farvel" til det første hold af årets plantepusser ude på altanen, prøvede vi at se, hvordan det var gået med vores kartoffelplante, hvilket var dybt nedslående, for den havde ikke givet så maget som bare en eneste lille bitte kartoffel.

🙁

Vi har så efterfølgende fundet ud af, at det skyldes, at vores kartoffelplante nok har stået alt for varmt ude på vores altan. Så næste år skal vores kartoffelplanter nok ikke står på hylden ud mod fællesareallet, hvor den altså forud sat solen skinner får direkte sol det meste af dagen.

Vi har de sidste par dage talte om, at i aftens skal vi havde kogte gulerødder af eget avl, men da vi jo ikke lige frem kom til at smage kartofler af eget avl og da gulerødder jo også hører til det, man kalder rodfrugter, så havde jeg sådant bare for en sikkerhedsnåls skyld købt porrer, der jeg i formiddags handle ind hos Ali, og allerede da min Skat trak den første gulerod …

… op af jorden, havde vi på fornemmelsen, at årets gulerodshøst nok ikke ville blive stor nok til at gøre det ud for grønsagerne til aftens menu. Hvilket desværre kom til at passe, for så stor eller rettere lige præcist så lille …

… var årets totale høst af gulerødder af eget høst. Min Skat skyllede dem, hvorefter vi delte dem imellem os og de var virkelige friske samt smagte rigtigt godt, men på et eller andet plan så føler vi os nu alligevel lidt snydte over, der ikke komme mere ud af dem.