… lige præcist sådant begynder min Skats ( læs: Peters ) jul samt et indlæg, jeg skrev på min blog for cirka to års tid siden, og selv om jeg er blevet to hele år ældre og jeg dermed også burde været blevet to hele år klogere og især to hele år kedeligere, så tillade jeg mig stadigvæk på dette tidspunkt af året, at glæde mig til den kommende månedes tid samt det meste af det, den bringer med sig.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi lige om lidt kan jeg forhåbentlig komme til at stille årets snelandskaber frem, for slet ikke at tale om alt det andet julepynt, jeg også gerne vil have frem. Faktisk har jeg glædet mig til, at jeg kan komme i gang med at pynte op til jule samt vinter, lige siden jeg pakkede alt vores jule- og vinterpynt samt alt fra snelandskaberne væk. Jeg elsker at hygge samt pynte op og julen er nok den af årets højtider samt årstid, hvor jeg går allermest amok, hvis vi altså lige ser bort fra Halloween.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i morgen kan ti personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres første adventsgave. Jeg glæder mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glæder mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi på torsdag kan fem personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres første pakkekalendergave. Jeg glæder mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glæder mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.

Jeg glæder mig også til på torsdag, fordi min Skat om morgen bliver mødt af et spisebord, der er fyldt op med fødselsdagsgaver samt fødselsdagskort også selv han ikke får mulighed for at nyde nogen af delene før om aften, efter han er kommet hjem fra arbejdet, fysioterapeuten samt træningen.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi måske kan min Skat og jeg allerede på næste lørdag udvælge samt købe årets juletræ. Derefter får det lov til at stå og sunde sig ude på vores altan lige indtil vi tager det ind i stuen og vi i fællesskab pynter det. Noget vi godt kan være det meste af en dags tid om. For det skal jo gøres helt rigtigt og det er absolut ikke lige meget, hvordan samt hvor på træet juletræspynten hænger og det især ikke lige meget, hvordan i forhold til hinanden at juletræspynten hænger.

Vores juletræ får altid lov til mindst at stå til nytårsaften eller til den næstesidste fridag i vores juleferie. Det kommer lidt an på, hvilken af de to dage, der kommer sidst, og lige som vi bruger meget tid på at pyntet juletræet, bruger vi mindst lige så meget tid på at pyntet det af. For alle tingene skal jo helst pilles af juletræet, uden de kommer noget til, og de har alle som en en helt bestemt lille æske, de skal ligges ned i, før denne lille æske så bliver lagt ned i en lidt større papkasse, hvori det så hygger sig lige indtil det igen skal hænges på et juletræ.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi måske får min Skat og jeg mulighed for at besøge Tivoli i løbet af december måned, så vi kan komme til at opleve, nyde og fotografere den smukt julepyntet gamle have og måske kommer vi også i år til at købe et hold nye flotte glaskugler til vores juletræ.

Måske, hvis min Skat og jeg er rigtigt heldige, får vi også mulighed for at besøge Frilandsmuseet, Sagnlandet Lejre eller Zoologisk Have i København i løbet af en af de to første weekender i december måned.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi ingen længe er min Skat og jeg forhåbentligt nået til det tidspunkt af juleaften, hvor vi kan sætte os tæt ind til hinanden i den ene af vores to sofaer, imens vi bare nyder synet at det smukt pyntede juletræ. Vi vil kramme og nusse med hinanden, imens vi i fællesskab vil glæde os over juletræets lys, der spejler sig i dets pynt, og vi vil få øje på ting, der alle som en bringer os lutter gode minder. For eksempel de kulørte glasænder vi købte på vores allerførste julegaveshoppingtur op og ned af Strøget, de små sjove polystrone rødkælke, vi købte den allerførste jul, vi holdt sammen, de to små træ sprælle-nisser, vi købte, da vi besøgte Kronborg i september måned 2006, og så videre og så videre og så videre.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i løbet af juleaften vil der tjekke små sms´er ind, der alle som en vil fortælle min Skat og mig, at de julegaver, vi i år har fremstillet eller købt til dem, der på en eller anden måde er kommet til at stå os nær, nu er pakket ud samt at de kom til bringe mindst lige så meget glæde hos modtagerne, som vi havde håbet på, de ville komme til at gøre.

For meget kort skrevet så glæder jeg mig altså virkelig i denne tid lige præcist fordi det meget snart er jul med alt den gode varme glæde, den forhåbentligt kommer til at bringe til os alle sammen.

For mig er julen altså den tid på året, hvor jeg fuldstændigt legalt kan få lov til at fortælle alle dem, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig nær, at de rent faktisk gør det. Det er bestemt ikke fordi, jeg lige frem på nogen som helst måde forsømmer en hvilken som helst given lejlighed dertil i løbet af resten af året, men i modsætning til resten af året behøver jeg ved juletid ikke hver eneste gang at skulle forklarer, hvorfor jeg gør det.

For mig at julens så absolut eneste sande budskab … at vi alle som en skal huske at fortælle alle dem, der står os nærmest, at de gør det og at de er noget helt specielt for lige præcist os. Personligt er jeg nu af den opfattelse, at vi også bør gøre det resten af året.