Jeg kalder mit operationssår for elastikken, for det føles lige som om at lægen, der opererede mig, efterfølgende målet, hvor langt mit operationssår er, hvorefter hun klippede et stykke elastik, der er lige præcist halvt så langt som mit operationssår, samt bagefter hæftede det hen over mit operationssår med hæfteklammer.

Så hver gang, jeg er på højkant og så er der lige meget, om jeg går rundt, sidder eller står, så sørger denne alt for korte elastik for, at jeg bliver trukket sammen samt falder forover, så efter et par timer tids på højkant, føle det "enormt dejligt" at komme ned at ligge helt faldt på ryggen, så elastikken igen kan bliver trukket helt ud.

Jeg håber, elastikken bliver mere og mere slap i det efterhånden som mit operationssår vokser mere og mere sammen.