Jeg ved udemærket godt, at jeg før har været inde på, at det simpelthen bare ikke kan betale sig at bruge tid på at planlægge noget som helst, for der kommer som oftes noget i vejen, der gør, at ens planer bliver ændret og således skete det også for Heidi og mig i denne uge, hvor vi havde aftalt samt planlagt at vi skulle have en fælles tøssehyggedag i morgen. For da Heidi fik at vide, at jeg skulle opereres i mandags, valgte hun at holde fri hele dagen, så hun kunne støtte op omkring min Skat og mig, hvilket var utroligt sødt af hende at gøre.

Da Heidi ankom til Roskilde Sygehus mandag morgen medbragte hun en pose med en "god bedrings gave" til mig og selv om jeg nok ikke kan være det bekendt, så har jeg bare ikke lige haft overskuet til at pakke den ud før nu eller rettere skrevet det var min Skat, der pakkede ud for mig.

Gaven eller rettere gaverne var pakket ned i denne skønne papirpose …

… og den andrik ligner der godt nok en, der vil være i stand til at tvære samtlige af sine modstander helt ud. Den skønne gavepose, der var langt mere end gave nok i sig selv, indeholdte en bog i form af David Nicholls roma Samme dag næste år …

… som jeg glæder mig at at læse, en æske med 75 gram mørke orangebuer …

… og den slags smager jo altid godt, 100 gram fransk nougat fyldt med lemon samt nødder …

… og den slags smager jo også altid godt, et broderikit med alt inklusiv ramme til et billede med en ugle …

… jeg har dog på fornemmelsen, at jeg nok kommer til at brodere noget andet på syplastikken og som rosinen i pølseenden den allerblødeste samt sødeste lille plyssede and …

… der til al held ikke har et langt grimt operationsar på maven.