Dagsarkiv: onsdag, 26. juni 2013, 18:00

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev en af den slags, der gik direkte fra fryseren via den varme ovn og en varm stegepande ind på spisebordet …

2013/06/26/601.jpg

… kylletter, pomfrit og nogle skriver rugbrød.

Forkælelse


Hverdagen.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse, for der er trods alt stadigvæk to arbejdsdage til, vi kan komme til at tage hul på den kommende weekend, så derfor har han lige bagt en kanelkrydret banankage …

2013/06/16/101.jpg

… og hvis den smager bare halvt så godt, som den dufter, så er den god virkelig god, men det finder vi først ud af, når vi har nydt aftens menu, aflivet den medfølgende opvask, vandet alle årets plantepusser samt deltaget i aftens byvandring.

Vundet op


Hverdagen.

Det er meget muligt, at jeg lige for tiden stort set ingen energi har samt at jeg stadigvæk har bruge for at tage flere powernaps i løbet af dagen, hvilket jo skyldes, at min krop nok bruger al min energi på at hele rigtigt op efter operationen, og at jeg derfor stort set ikke når noget som helst af alle de helt almindelige daglige praktiske gøremål ud over de så absolutte allermest nødvendige af slagsen, men lige nu kan jeg så i stedet for at være ked af alle de ting, jeg ikke har nået i løbet af dagen, glæde mig over, at jeg i løbet af dagen rent faktisk har nået at klare opvindingen af de ti af de tyve nøgler sort ( farve nummer 2012 ) Perle Acryl ( 100% acryl ) med en løbelængde på cirka 220 meter per 50 gram …

2013/06/26/401.jpg

jeg sidste år fik i julegave af familien i Fakse, så nu er det klart til at blive hæklet eller strikket af.

Sorte hæklede grydelapper med gule fisk


Hverdagen, Håndarbejde.

Det er så småt begyndt at gå fremad, men det går langsomt og efter min mening alt for langsomt, for jeg bliver forsat meget hurtigt træt lige som elastikken stadigvæk giver lyd fra sig, når jeg bliver lidt for aktiv, så derfor tager jeg den lidt med ro, hvilket ikke lige frem er det, jeg har nemmest ved at gøre.

Så derfor har jeg indtil videre i dag kun nået at gå en lille runde på vores altan, hvor jeg glædede mig over den flotte solsikke, årets allerførste kornblomster samt årets allerførste cayennepeberblomster samt hækle på det igangværende projekt, der så lige er blevet helt færdigt, da jeg kun manglede at hækle de afsluttende kanter hele vejen rundt om dette par sorte grydelapper med gule fisk …

2013/06/26/301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt cirka to og et halvt af de syv nøgler sort ( farve nummer 43 ) samt cirka 15 gram af de tre nøgler gult ( farve nummer 05 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram, jeg købte den 17. maj i år, to af de sorte så kaldte skjorteknapper med en diameter på 0,90 centimeter, jeg købte den 20. juni i år, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Da jeg endnu ikke har besluttet, hvem der skal have dette par grydelapper, vil de til at starte med blive lagt ned i en af de fem sorte 15 liters SmartBokse, der rummer mit efterhånden ikke helt lille lager af små samt mindre hjemmefremstillede gaver, hvis der vel og bemærker er plads til dem, for de fem omtale plastikkasser er ved at være godt proppede.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i aften klokken 19:00, der bliver taget hul på sommerens aftenbyvandringer i Roskilde og i år er der hele syv forskellige af slagsen på programmet. Traditionen tro er det Lotto Fang og Kaj V. Hansen, der vil skiftes til at være fortæller samt guid på byvandringerne.

Mødestedet er på Stændertorvet ved trappen ind til turistbureauet og i aften er det Kaj V. Hansen, der vil byde på en rundtur til nogle af byens gamle forsvundne arbejdspladser.

Årets allerførste cayennepeberblomster


Hverdagen.

I år har vi kun tre forskellige slags peberplanter ude på altanen nemlig to cayennepeberplanter, to røde peberplanter samt tre røde snackpeberplanter og det blev så den ene af de to cayennepeberplanter, der kom med årets allerførste peberblomster …

2013/06/26/201.jpg

… og da den har endnu flere bristefærdige blomsterknopper, så tegner det godt rigtigt godt for årets høst af cayennepeber.

Årets allerførste kornblomster


Hverdagen.

Her til morgen er årets allerførste lyselilla kornblomst …

2013/06/26/101.jpg

… samt årets allerførste lyserøde kornblomster …

2013/06/26/102.jpg

… sprunget ud og de er så søde, at jeg ikke kunne lade være med at fotografere dem.

Titte frem – Del 4


Hverdagen.

Under morgens lille hyggelige rundtur på altanen, fik jeg blandt andre sagt: "God morgen" til den den mindste

2013/06/26/001.jpg

… af årets tre solsikker, hvis store fine blomst …

2013/06/26/002.jpg

… næsten lyser som en lille sol på en gråt og trist morgen som denne.