… over Køgevej klokken henholdsvis lige 21:09 …

… og klokken lige præcist 21:12 …

… hvor Solen virkeligt prøvede på at bryde igennem skyerne, som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkende vinduer.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, krebinetter af hakket kalve- og svinekød med maximalt 7% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… kører Thor igen hen over himlen over mit område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner … eller skrevet på en hel anden måde … lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller vil være langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det give, samtidigt med ingen af dem næppe vil være misundelig over den enorme mænge vand, det desværre også give.

Jeg kalder mit operationssår for elastikken, for det føles lige som om at lægen, der opererede mig, efterfølgende målet, hvor langt mit operationssår er, hvorefter hun klippede et stykke elastik, der er lige præcist halvt så langt som mit operationssår, samt bagefter hæftede det hen over mit operationssår med hæfteklammer.

Så hver gang, jeg er på højkant og så er der lige meget, om jeg går rundt, sidder eller står, så sørger denne alt for korte elastik for, at jeg bliver trukket sammen samt falder forover, så efter et par timer tids på højkant, føle det "enormt dejligt" at komme ned at ligge helt faldt på ryggen, så elastikken igen kan bliver trukket helt ud.

Jeg håber, elastikken bliver mere og mere slap i det efterhånden som mit operationssår vokser mere og mere sammen.