Arkiver

Sorte hæklede grydelapper med gule fisk


Hverdagen, Håndarbejde.

Det er så småt begyndt at gå fremad, men det går langsomt og efter min mening alt for langsomt, for jeg bliver forsat meget hurtigt træt lige som elastikken stadigvæk giver lyd fra sig, når jeg bliver lidt for aktiv, så derfor tager jeg den lidt med ro, hvilket ikke lige frem er det, jeg har nemmest ved at gøre.

Så derfor har jeg indtil videre i dag kun nået at gå en lille runde på vores altan, hvor jeg glædede mig over den flotte solsikke, årets allerførste kornblomster samt årets allerførste cayennepeberblomster samt hækle på det igangværende projekt, der så lige er blevet helt færdigt, da jeg kun manglede at hækle de afsluttende kanter hele vejen rundt om dette par sorte grydelapper med gule fisk …

2013/06/26/301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt cirka to og et halvt af de syv nøgler sort ( farve nummer 43 ) samt cirka 15 gram af de tre nøgler gult ( farve nummer 05 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram, jeg købte den 17. maj i år, to af de sorte så kaldte skjorteknapper med en diameter på 0,90 centimeter, jeg købte den 20. juni i år, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Da jeg endnu ikke har besluttet, hvem der skal have dette par grydelapper, vil de til at starte med blive lagt ned i en af de fem sorte 15 liters SmartBokse, der rummer mit efterhånden ikke helt lille lager af små samt mindre hjemmefremstillede gaver, hvis der vel og bemærker er plads til dem, for de fem omtale plastikkasser er ved at være godt proppede.