Selv om det i hvert fald efter kalenderen stadigvæk er efterår og udendørstemperaturen til al held kun en enkelt gang har været lige omkring samt lidt under frysepunktet om natten, så starter vinteren jo i hvert fald ifølge kalenderen officielt på søndag altså den første december og derfor så mente min Skat, at nu er det vist nok ved at være på tide, at vores lille bil får sine vinterfutter ( læs: vinterdæk ) på.
Så da vi havde været ude at løbe og vi lige havde nået at spise noget lynhurtigt frokost, gik min Skat i gang med opgaven.
Til al held viste det sig, at sommerdækkene ikke havde nået at sætte sig rigtigt godt fat på hjulene, så de var relative nemme at få af denne gang …
… og rent faktisk gik der kun lidt over en halv times tid, fra min Skat gik i gang med opgaven og til vores lille bil havde fået udskiftet sine sommerfutter med vinterfutter, den er dog lidt utilfreds, for der er ikke alufælge på dens vinterfutter, de har nemlig kun plastikfælge.
Da min Skat havde fået sat vinterdækkene på vores lille bil, kørte vi lige over til tanken på Motelvej, hvor han puttede luft i dem. Så nu gør det ikke så meget, hvis der kommer frost og sne, selv om jeg sangens kan undvære begge dele, for nu er i hvert fald bilen klar til kulde og vintervejr.