Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen, Skildpadder.

Den tiende søndag og dermed den tyvende fridag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng, min Skat og regnskovsskildpadden skal dog lige nå at se dagens Formel 1 løb færdigt.

Dagen er primært blevet brugt på at nå alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag blandt andet nåede vi begge to ud at løbe, for først løb vi mine 3.600 meter og derefter løb min Skat 10 kilometer.

Der til kommer, at min Skat fik hængt to hylder eller retter to vægskinner, der holder fire hyldeknægte, der holder to hylder, op i arbejdsværelset.

Jeg har blandt andet nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 5 stykker tøj, hvilket var et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk, der efterfølgende kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab samt fået ryddet op og især ud i indholder af de kasser, vi i går og i eftermiddags hentede hos Shurgard.