Dagsarkiv: onsdag, 20. november 2013, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den elvte onsdag samt dermed også den 53. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 21 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, klare indpakningen af ni meget små gaver samt skrive to julekort.

Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg gør mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så han kan lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.

Aftens menu …


Hverdagen.

2013/11/20/501.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, krebinetter af hakket kalve- og svinekød med maximalt 7% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Minusgrader


Hverdagen.

I løbet af morgen har vejrguderne lige så stille og roligt skruet ned for udendørstemperaturen, så den lige nu er minus 1,7 grader i mit område af Roskilde, så nu må de altså godt meget snart begynde at skrue op for den igen, det er simpelthen alt for tidligt med frostvejr, for det er jo stadigvæk i hvert fald ifølge kalenderen efterår og frost hører lige som sne til vinteren, der altså ifølge kalender første begynder den 1. december.

Vinterne er i forvejen mere end lang nok, så den behøver altså ikke at tyvstarte allerede nu !

Det skete i de dage … – Del 15


Hverdagen, Håndarbejde.

… i midten af november måned 2013, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, kom så meget i før julehumør, at jeg fik en fuldstændig totalt skør ide, der gik ud på, at min coach skal have en lille adventskalender af mig i år.

Så derfor tog jeg de fem sorte SmartBokse, hvori jeg gemmer mit lille lager af små hjemmefremstillede gaver, frem og så fandt jeg fire forskellige meget små ting frem, der derefter blev pakket ind …

2013/11/20/101.jpg

… det passer nu ikke helt, for der er to ting i de to af adventspakkerne, tre ting i ene af dem samt seks ting i den sidste af dem, men da tingene, der ligger i den samme pakke, er helt ens, så er det efter min mening kun tale om fire forskellige ting.

De i alt tretten meget små ting, der er i disse fire adventsgaver, er alle som en hæklet af garnrester, der var så små, så langt de fleste nok bare havde smidt dem ud, og derfor så betragter jeg pakkerens indhold som værende stort set gratist. For sjov skyld prøvede jeg dog at veje dem og de vejer lige præcist 30 gram, hvilket svare til lidt under to tredjedel af et nøgle garn, og der de er hæklet af ID 8/4 Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, svarer det til 11,97 kroner.

Jeg er af den opfattelse, at det ikke er prisen af en gaves indhold, men derimod den tanke eller de tanker, der ligger bag gaven, der er det allervigtigste.

For mig er julens eneste sande budskab nemlig ikke alt det dobbeltmoralske hykleriske sludder alle de rettroende kommer med, men derimod det … at vi alle som en skal sørger for at gøre noget for samt være noget for vores medmennesker og hermed mener jeg ikke kun dem, der står os allernærmeste. For mange gange er det jo lige præcist et lille smil eller en meget lille stort set værdiløs uvente gave fra en næsten fremmed, der kommer til at betyde allermeste for en.

Imens jeg var i gang med at pakke ind, fik jeg også lige klaret indpakningen af årets fire små adventsgaver samt årets julegave …

2013/11/20/102.jpg

… til min ekskollega samt veninde på Bornholm, før jeg skrev et lille julekort til både hende og min coach, så nu skal jeg bare lige en tur rundt om posthuset eller rettere rundt om postbutikken i Kvickly for at sende dem.

Ingen udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu, hvor klokken er 6:45 om morgen, har vi pudsigt nok ingen udendørstemperatur her i mit område af Roskilde eller rettere skrevet … lige nu er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Broderet mini julebillede med en and og dens ælling


Hverdagen, Håndarbejde, Ænder.

I løbet af morgen samtidigt med min Skat gjorde sig klar til at styrte ud af hoveddøren, så han kan møde på sit arbejde til tiden igen i dag, nåede jeg at brodere alle de blå kors- samt stiksting på dette lille julebillede med en sød and og dens ælling …

2013/11/20/001.jpg

… alle materialerne altså både stoffet, garnet samt mønstret til det søde minibillede stammer fra O. Oehlenschläger Productions broderikit nummer 98150, der ifølge bonen, der lå i posen sammen med det, blev købt hos LGL Stoffer i Herlev den 25. november 1993, så det var vel også ved at være på tiden, at jeg fik det broderet.