Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tolvte lørdag og dermed også den allerførste dag samt den tiendesidste dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen og første halvdel af formiddagen blev brugt på en god kombination af at åbne fødselsdagsgaver, læse fødselsdagskort, se kvalifikationen til søndagens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til den samt klaring af diverse små praktikske opgaver.

Derefter tog vi os sammen til at køre til Hobbyland, hvor vi købte diverse former for frø, derfra kørte vi til Silvan, hvor vi gik en runde, men vi købte noget, da de ikke havde det, vi skulle bruge, før vi kørte til Københavnsvej, hvor vi handlede ind hos Lidl, Lop It, hvor jeg blandt andet købte seks ænder, samt Netto, hvorefter vi afsluttede turen med at handle ind hos Rema 1000 i Ro´s Have, da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi tog frokost.

Dertil kommer, at min Skat har nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er lige ved at være færdigt.