Selv om der stadigvæk er næsten helt mørkt udenfor, så kan jeg lige nu og for kun ottende gang i år hører en glad lille solsorte, der meget ihærdigt øver sig i at slå de allermest finurlige triller, hvilket jeg nyder at lægge ører til, for jeg synes, det er så hyggeligt at lytte til hans fine morgensang.

Det er så endnu et meget lille bitte nogenlunde helt sikkert tegn på, at selv om udendørstemperaturen i mit område af Roskilde lige nu er minus 0,5 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet, så er det noget så frygtelige længe ventede forår altså ved at være på vej til vores breddegrader.