Arkiver

Februar 2016s sold i tal


Hverdagen, Skildpadder, Ænder.

Igen i år har jeg sat mig for, at jeg vil holde lidt mere øje med, hvad jeg i grunden bruger mine penge til og derfor har jeg oprettet et regneark til hver af de seks poster, jeg selv mener, er de største, og efter hver måned vil jeg så lige se lidt på tallene.

I løbet af januar måned 2016 nåde jeg totalt at solde for 2.092,38 kroner og i løbet af februar måned har jeg nået at solde for følgende …

Ænder …
I løbet af februar måned 2016 kom elve nye ænder ind i mit liv, den dyreste af dem var en gul siddende plys ælling, der har et broderet påskeæg på maven, der kostede 39,95 kroner, og den billigste af dem var en rådhvid stående keramik and, der kostede 10,00 kroner. Månedens udvidelse af min samling af ænder kostede sammenlagt 224,85 kroner.

Bøger …
I løbet af februar måned 2016 kom otte nye bøger ind i mit liv, de to dyreste af dem var Kathleen O'Neal Gear & W. Michael Gear: "Lynets Folk" og "Tågens Folk", der kostede 50,00 kroner per styk, og den billigets af dem var Stefan Manis krimi "Ødeland, der kostede 22,46 kroner. Månedens udvidelse af min samling af bøger kostede sammenlagt 279,87 kroner.

Kreative materialer …
I løbet af februar måned 2016 nåede jeg at foretage elve ups, hvilket sammenlagt kom til at koste 798,63 kroner. Desværre har jeg endnu ikke nået at bruge noget af det.

Skildpadder …
I løbet af februar måned 2016 er der kun kommet en lille bitte lyseblå plastik skildpadde ind i mit liv, så månedens udvidelse af min samling af skildpadder kostede kun 10,00 kroner.

Tøj …
I løbet af februar måned 2016 nåede jeg at købe 22 stykker tøj. Det dyreste stykke var en mintgrøn blonde bluse med 3/4 lange ærmer, der kostede 129,00 kroner, og de billigste stykker var seksten par sokker, der blev købt som fire pakker med fire par sokker, der kostede 34,95 kroner per pakke, hvilket vil sige, at hvert par sokker kom til at koste 8,74 kroner. Månedens udvidelse af min garderobe kostede sammenlagt 552,75 kroner.

Årstidspynt …
I løbet af februar måned 2016 nåede jeg at udvide min samling af pynt til efterår og Halloween med nul styk, min samling af jule- og vinterpynt med fem stykker, de dyreste var fire forskellige polyresin nisser, der kostede 14,98 per styk, og det billigste stykke var en lille lyskæde, der kostede 5,00 kroner, samt min samling af forårs- og påskepynt med otte stykker. Det dyreste stykke var et hvidt hjerteligt plys får, der kostede 24,50 kroner, og de billigste stykke var fire små lysebrune chenille-kaniner, der kostede 4,75 kroner per styk. Månedens udvidelse af årstidspynt kostede sammenlagt 153,40 kroner.