Dagsarkiv: lørdag, 12. marts 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen, Skildpadder.

Årets elvte lørdag samt dermed også den nittende fridag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele morgenen og første halvdel af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktikske opgaver, derefter hjalpes vi ad med at putte alt det, der skulle køres til Shurgard, i vores lille bil, hvorefter vi kørte hjemmefra.

Vi startede med at køre til Stof & Stil, hvor jeg foretog årets 26. ups, før vi kørte rundt om Shurgard, hvor vi fik anbragt alt det, vi havde taget med derud, samt hentet de sovende skildpadder. På hjemvejen handlede vi ind hos Netto og Lidl på Københavnsvej samt Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi tog frokost.

Dertil kommer, at min Skat blandet andet har nået at komme lidt videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg samt sove det meste af eftermiddagen, da jeg følte mig rigtigt godt gammeldags utilpas.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/03/12/0301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, krebinetter af hakket kyllingekød med maximalt 10% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen.

… årets 72. samt både forårets og marts måneds tolvte af slagsen over Køgevej forsvandt bag tågen, der stadigvæk ligger som en tung trist grå dyne over vores område af Roskilde.

Årets 26. ups !


Hverdagen.

Første stop på dagens indkøbstur blev Stof & Stil, der i anledningen af deres 25 års jubilæum giver 20% rabat på alle former for metervarer i dag og i morgen, så derfor tillod jeg mig til at solde groft, da jeg købte alt dette her …

2016/03/12/0101.jpg

… der listet op er følgende …

7 meter råhvidt bonuldsparcale med grønne kaktusser med kulørte blomster, der var sat ned fra 89,95 kroner per meter til 71,96 kroner per meter,
6 meter hvidt bomuldslærred, der var sat ned fra 36,95 kroner per meter til 29,56 kroner per meter,
6 meter æggeskalsfarvet bomuldslærred, der var sat ned fra 36,95 kroner per meter til 29,56 kroner per meter,
2 meter ubleget bomuldslærred med store grønne kaktusser, der var sat ned fra 49,95 kroner per meter til 39,96 kroner per meter,
1 meter lysegråt nervøst velour, der var sat ned fra 19,95 kroner per meter til 15,96 kroner per meter,
8 nøgler turkis ( farve nummer 24 ) og 2 nøgler grønt ( farvenummer 27 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram, der var sat ned fra 14,95 kroner per nøgle til 12,00 kroner per nøgle.

Alle delene er for øvrigt allerede "øremærket" til flere kommende syet og hæklet projekter til vores hjem samt mig selv.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen.

… årets 72. samt både forårets og marts måneds tolvte af slagsen over Astersvej forsvandt bag tågen, der lige nu ligger som en tung trist grå dyne over vores område af Roskilde.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i morgen søndag den 13. marts 2016 klokken 10:00, at Løb For Livet inviterer til månedens udgave af det traditionsrige Folkeparkens Motionsløb.

Så kom og deltag samt løb en, to, tre, fire eller fem omgange i Folkeparken altså fra 1,7 kilometer til 8,5 kilometer ad den både meget afvekslende samt kuperet rute, da der løbes på en god blanding af asfalt, fliser, grus og græs.

Det koster kun en rund tier per snude at være med, og hele fortjenesten ved salget af startsnummer går til indkøb af præmier. For der er en præmie til cirka hver femte deltager. Disse præmier er som reglen en lille æske chokolade eller en lille pose slik altså noget, der er blevet købt på tilbud til 10,00 eller 20,00 kroner per styk, men heller mange små præmier end et par tre store. Der ud over er der også flere større præmier, der er sponsoreret af diverse lokale handlende samt virksomheder.

Aftens menu …


Hverdagen.

… er der godt nok rigtigt mange timer til, vi er nået til her hos os, da min Skat og jeg aldrig når at få vores aftensmad før et sted imellem klokken 18:00 og klokken 20:15, men derfor komme dette indlæg nu alligevel til at handle lidt om aftens menu.

I de sidste syv års tid har der været en følgeton, der hedder "Aftens menu …", her på min blog, da jeg stort set hver aften har taget et fotografi af den først portion af vores middagsmad, jeg har hældt op til mig selv. Dette billede er sammen med en kort beskrivelse af aftens menu blevet lagt ud på min blog.

Dette har jeg gjort, fordi jeg dermed kunne notere både med billeddokumentation samt ord, hvad vi har fået at spise til middagsmad i løbet af de sidste syv års tid og dermed kan jeg også se, om det virkeligt passer "at det har vi da lige fået".

Allerede efter de første par tre måneders tid med "Aftens menu …", kunnen jeg se, det ikke var helt forkert, når vi selv følte, at der var visse af retterne, vi fik temmeligt tit, for det var der og er der for øvrigt stadigvæk. På den anden side kunne vi også se, at temmeligt tit ikke altid var helt så tit, som vi selv troede, det var.

Der var da også mange retter, vi selv følte, vi fik temmeligt tit, som vi stort set ikke havde nået at få i løbet af de første tre måneders tid med "Aftens menu …".

Rent faktisk fandt min Skat og jeg meget hurtigt ud af, at det var ret så sjovt for os, at vi via min blog sådant kunne bladre tilbage og dermed finde ud af, hvor længe det var siden, vi sidste havde fået den ret, vi havde sat os for, vi skulle have igen, og derfor endte det med, at Aftens menu … blev til et fast stort set dagligt indslag på min blog og det vil det forsætte med at være.

Sankt Gregorius dag


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gregorius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gregorius dag og i det gamle danske bondesamfund blev lige præcist denne helgen egentligt ikke dyrket særligt meget, på trods af at hans mærkedag var en ret så betydningsfuld dag, da alle former for indendørsarbejde nemlig skulle være afsluttet før Sankt Gregorius dag og der ikke længere måtte fyres op i huset eller tændes lys om aften samt morgen efter Sankt Gregorius dag.

Den gang troede man nemlig, at forårsjævndøgnet faldt den 12. marts og da den lyse tid af døgnet dermed var den længste tid af døgnet, kunne man jo bare gå til ro, når det for alvor begyndte at blive mørkt.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er Sankt Gregorius tø bedre end fireogtyve læs hø og hvis en krage kan skjule sig i den spirende rug på Sankt Gregorius dag, så bliver det et rigtigt godt kornår.