Så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste weekends anden dag altså søndag og selv om vi begge to tog med ro det meste af i går, så er vi forsat så energiforladte samt fuldstændige totalt falde efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne skal nå i løbet af denne weekend.

Dertil kommer, at min elskede Skat stadigvæk hoster mere eller mindre konstant, hvilket gør, at vi er ikke sover specielts godt om natten, da vores søvn bliver afbrudt, hver gang han hoster, samt at han forsat er øm i både maven og ryggen på grund af belastningen af muskulaturen i forbindelse med hosteriet, og for at gøre det hele en lille bitte smule mere spændende, så hygger jeg mig igen i dag med småmigræne.