Arkiver

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen torsdag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på vores noget så frygteligt efterlyste sytten dage lange forsommerferie, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.