Arkiver

Den 16. december 2023


Hverdagen, Årets gang.

Så er det sørme endnu en gang blevet lørdag morgen og dermed er vi endnu en gang nået til en uges næstsidste dag og lige nu sidder jeg ved spisebordet i stuen foran den bærebare computer, imens jeg skriver et lille indlæg på min blog samtidigt med jeg spiser min morgenmad samt drikker min morgenthe og endnu en gang fundere jeg over, hvor ufattelig hurtigt tiden den simpelthen bare flyver af sted.

Tag nu for eksempel bare i dag altså lørdag den 16. december 2023, der både er den midterste dag i indeværende måned samt den tredje lørdag, den midterste lørdag samt den tredjesidste lørdag i december måned 2023.

Det betyder så også, at der nu kun er lige præcist otte dage til, det er juleaften, samt er der kun er lidt over to ugers tid til, vi tager hul på et helt nyt og forhåbentligt rigtigt godt samt lykkebringende kalenderår.

Når man sidder og ser fremad i sin kalender, så føles et par tre ugers tid som meget lang tid, men når man sidder og tænker tilbage, så føles et par tre års tid som meget kort tid.

For eksempel kan jeg ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist fjorten hele års tid siden, jeg fik at vide, at grunden til det gjorde ondt hver gang jeg gik eller på anden måde støttede på min højre hæl, skyldtes at min højre hælpude var punkteret. Min højre hælpude er godt nok blevet hel rask nu, men desværre er min højre ankel stadigvæk svag og når jeg går lidt for langt eller lidt for længe samtidigt med jeg bærer på lidt for meget, så får jeg stadigvæk ondt i min højre hæl.

Jeg kan heller ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist femten hele års tid siden, jeg skrevet dette på min blog, men den var altså god nok, for det var virkeligt et lille jordskælv, jeg lige havde oplevet.

Jeg kan slet ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist femten hele år og seks mindst lige så hele måneders tid siden, jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet og det er en beslutning, jeg helt bestemt ikke har fortrudt !!!

Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg meget langt fra er den eneste, der føler, at tiden simpelthen bare går alt for hurtigt. For det er næsten lige meget hvem, jeg taler med, så giver de faktisk udtryk for lige præcist det samme.