Dagsarkiv: søndag, 3. december 2023, 16:30

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 337. og 29. sidste samt både december måneds og vinterens tredje af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i sneen, da de altid meget gavmilde vejrguder åbenbart synes, vi skal have mere sne, eller også så er det bare Mor Hulda, der igen ryster sine dyner.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige under frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 29 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Første søndag i advent


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om første søndag i advent, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den allerførste af de fire søndage i advent og denne søndag falder altid tidligst den 27. november og altid senest den 3. december. Ordet advent kommer oprindeligt af det latinske ord adventus, der betyder komme, og i følge den kristne kirke er det selvfølgelig Jesus, der snart kommer.

Rent faktisk starter den kristne kirkes år med første søndag i advent. I den protestantiske kirke højtidligholder man adventstiden i alle fire uger, og i det gamle danske bondesamfund var adventstiden fastetid, da man mente, det var godt at lide afsavn, for så kunne man nok meget bedre opleve den store sande glæde, julen ville bringe.

På dette tidspunkt af året brugte man også i gamle dage en hel del lys, men det var dog langt fra alle, der var så heldige, at de havde tælle ( læs: oksefedt ) til deres rådighed, som de så kunne smelte og bruge til fremstilling af lys. De måtte så i stedet for nøjes med at klare sig med tranlamper eller de måtte sidde i mørket eller de var tvunget til at tigge lys hos de mere velstående bønder i landsbyen. Den gang var dette tiggeri af lys faktisk nærmest sat i en form for system.

Selve adventslysene har været kendt meget langt tilbage i tiden, men den gang blev de ikke som i dag sat i en adventstage eller en adventskrans. For man nøjes med at sætte et enkelt lys på bordet den første søndag i advent, to lys på bordet den anden søndag i advent, tre lys på bordet den tredje søndag i advent samt fire lys på bordet den fjerde og sidste søndag i advent.

Adventskranse, som dem vi kender til i dag, begyndte først for alvor at dukke op i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet og det var først i løbet af 1930erne, de for alvor blev helt almindelige samt næsten hvermands eje. End videre mener man, at stikken med adventskransen stammer fra Tyskland eller Østrig, hvor man normalt pynter adventskransene med violette bånd, lige som man i Danmark normalt bruger hvide eller røde bånd.

Der findes også en hel del forskellige vejrvarsler, der har udgangspunkt i adventstiden, et af den siger: “Den sne, der falder i advent, vil ligge fasten over” og et andet vejrvarsel siger: “Adventssne vil påsken se“. Der findes også varsler om næste års høst blandt andet at rimfrost i advent varsler en rigelig bog- hvedehøst.