… blev en delvis genudsendelse fra i går, i forgårs og i søndags …
… pomfrits, kogt hamburgerryg samt nogle skiver rugbrød.
Da min Skat og jeg handlede ind hos Silvan i City 2, lod vi os friste til at købe et sæt med fem hvide lysende akryl kaniner …
… der var sat ned fra 189,95 kroner til 99,95 kroner.
Da min Skat og jeg handlede ind hos Jem & Fix, lod vi os friste til at købe et sæt med fem hvide lysende akryl ællinger …
… der var sat ned fra 129,00 kroner til 50,00 kroner.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt saltkød.
Nu er det to år, 23 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… hvor Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til de sidste af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Balthasars dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Balthasars dag og dagen er officiel mindedag for den ene af De Tre Visemænd, der ifølge en legende fra middelalderen via en kraftig lysende stjerne på himlen fandt det nyfødte Jesusbarn i en krybe i en stald lidt udenfor Jerusalem.
Ligeledes ifølge den omtalte legende var Balthasars medbragte gave til den nyfødte frelser røgelse og da Balthasar på diverse former for malerier samt tegninger af denne hændelse som oftest fremstilles som en gammel mand i en lang pelskåbe, er han efterfølgende blevet skytshelgen for buntmagerne.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Balthasars dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt saltkød.
Da jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka otte grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.
Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig efterårsdag.