Arkiver

Tillykke Rappe


Hverdagen, Ænder, Årets gang.

I går havde jeg fødselsdag og i dag fylder Rappe så elve år. For i dag er det lige præcist elve hele år siden, jeg byggede en and og selv om jeg nu har været dens mor i elve hele års tid, så har jeg altså stadigvæk endnu ikke helt fundet ud af, om det er en and eller en andrik, jeg har fået, hvilket også er årsagen til, jeg endnu ikke er begyndt at fremstille en lille garderobe til den, for en andrik vil vel helst ikke iklædes kjoler samt nederdele og en and vil vel helst ikke iklædes bukser og i hvert fald slet ikke hvis hun er en rigtigt and.

Så indtil videre må Rappe pænt nøjes med sin hajhue, sin nissehue, sit gule sjal, sit lysegrønne sjal, sit lyseblå sjal, sit hvide hyggetæppe samt sit isblå hyggetæppe.