Årets ottende torsdag samt dermed også den 39. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, klare opvindningen af et nøgle garn, vaske og stryge en ma- skinfuld altså 31 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, metal og papir i de relevante containere, handle ind hos Super Brugsen i Algade, hvor jeg blandt andet købte en svane, rundt om Nordeas kontantautomat i Algade for at indsætte penge, handle ind hos Meny og Normal i Skomagergade, Føtex i Roskilde Stationscenter, hvor jeg blandt andet købte seks bøger, og Fakta på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka tyve minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at klare indpakningen af ti små gaver.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.