Dagsarkiv: tirsdag, 23. februar 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets ottende tirsdag samt dermed også den 37. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag afspadserede min Skat 7:30 timer og han har blandt andet brugt dagen på at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver, overføre diverse dataer fra sin gamle computer til sin nye computer, downloade en masse podcasts fra dr.dk samt være til sin helt normale tirsdagstræning.

Midt på formiddagen gik vi en tur for dels at få lidt frist luft samt dels for at handle ind hos Fakta på Køgevej, Lidl på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, klare opvindningen af et nøgle garn, vaske og stryge en maskinfulde altså 34 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka fem minutters tid og med Wivi i cirka ti minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/02/23/0501.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, godt krydret stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skiver rugbrød.

Sprutty !


Hverdagen, Mad, Skildpadder.

Vores lille sprutglade skildpadde …

2021/02/23/0401.jpg

… er lige nu i gang med at hjælpe os med at rydde op i den æske chokolade, vi tog hul på i formiddags.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… februar måned 23., indeværende års 54. og vinterens 85. samt sjette sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt hele natten.

Forkælelse


Hverdagen, Mad.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse bare en lille bitte smule, så derfor vil vi lige om lidt nyde hver sin lille portion chokolade mousse …

2021/02/23/0301.jpg

… før vi forsætter med løsningen af de lidt mere fornuftige samt praktiske opgaver, vi som minimum skal nå i løbet af resten af eftermiddagen.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2021/02/23/0201.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og gravad filet, der er pyntet med lidt sennepsdressing samt lidt friskklippet karse.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… februar måned 23., indeværende års 54. og vinterens 85. samt sjette sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 41 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af det nøgle turkis ( farvenummer ukendt ) Art Silk Garn ( 100% viskose ) med en løbelængde på cirka 140 meter per 50 gram …

2021/02/23/0101.jpg

jeg købte den 9. januar i år, så nu er det lige til at hækle af.