Dagsarkiv: tirsdag, 16. februar 2021, 21:45

Lille rund lilla hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle denne lille runde lilla gavepose …

2021/02/16/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et halvt nøgle lilla ( farvenummer ukendt ) Art Silk Garn ( 100% viskose ) med en løbelængde på cirka 140 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets syvende tirsdag samt dermed også den 32. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 7:30 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfulde altså 24 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 i Ro´s Have, hente en pakke hos Matas og handle ind hos Føtex på Ro´s Torv, hvor jeg kom til at foretage årets sjette ups, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af dagen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Årets sjette ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Andet stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev FøtexRo´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe fire nøgler solskinsgult ( farvenummer 17 ) WOW Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2021/02/16/0101.jpg

… der var sat ned fra 10,00 kroner per nøgle til 6,00 kroner per nøgle, samt et nøgle græsgrønt ( farvenummer 427 ) Bumbo Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2021/02/16/0102.jpg

… der var sat ned fra 17,95 kroner til 6,00 kroner, og alle fem nøgler garn skal bruges til hæklede gaveposer.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… februar måned sekstende, indeværende års 47. og vinterens 78. samt trettende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 41 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.