Dagsarkiv: onsdag, 24. februar 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets ottende onsdag samt dermed også den 38. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag afspadserede min Skat 7:30 timer og han har blandt andet brugt dagen på at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver, downloade en masse podcasts fra dr.dk, oplade vores lille bils batteri og dens reservebatteri samt løbe fem kilometer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 55 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, aflevere de varer, jeg havde købt for vores under-underboer, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, talt i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka tyve minutters tid og med Wivi i cirka ti minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… februar måned 24., indeværende års 55. og vinterens 86. samt femte sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt hele natten.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:03 …

2021/02/24/1201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:03 …

2021/02/24/1101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2021/02/24/0801.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på fem kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.