Dagsarkiv: lørdag, 28. august 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 35. lørdag samt dermed også den femte fridag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det meste af dagen er blevet brugt på en god kombination af afslappende hygge samt klaring af diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Dertil kommer, at vi har nået at løbe første mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb femten kilometer og jeg løb 300 meter samt se kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til ugens Formel 1 løb.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med to af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 8 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/08/28/0401.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, en hakkebøf med bøgerøget bacon, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Så er …


Hverdagen.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets tolvte Formel 1 løb, så siden klokken 14:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets tolvte Formel 1 løb, der køres på Circuit de Spa-Francorchamps i Belgin i morgen.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2021/08/28/0301.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på sytten kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale lørdagstur på femten kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2021/08/28/0101.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 400 meter uden selvskab.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka fjorten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe nogle af billederne til indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, femten uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.