Dagsarkiv: søndag, 1. august 2021, 21:45

Stor flad æblegrøn hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den denne store flade æblegrønne hæklet gavepose …

2021/08/01/1801.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt tre nøgler æblegrønt ( farvenummer 18 ) Rainbow 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/08/01/1701.jpg

… kogte babygulerødder, majs og meget fine ærter, kogte kartofler, godt krydret ovnstegt baconomsvøbt kalkunbryst samt nogle skiver rugbrød.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets elvte Formel 1 løb, så siden klokken 13:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets elvte Formel 1 løb, der køres på Hungaroring i Budapest i Ungarn, først klokken 15:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til nogle flere af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år samt tolv uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Årets sidste sommermåned


Hverdagen, Årets gang.

Så er vi sørme allerede nået til den 1. august 2021 og dermed tager vi i dag officielt hul på den allersidste tredjedel af denne sommer. For man plejer jo at kalde juni, juli og august for de tre sommermåneder.

Sådant en sommer går simpelthen bare alt for hurtigt og jeg er i hvert fald slet ikke klar til, at det allerede sådant næste lige om lidt bliver efterår og derefter vinter igen.

Selv om både juni og juli i år har budt på flere dejlig lune samt solrige dage, har de desværre også budt på næsten lige så mange kølige dage med regn i varieret mængder samt lidt torden.

Men på trods af at vi i år rent faktisk har haft lidt dejligt, lunt samt solrigt sommervej, så føler jeg simpelthen ikke, at vi har haft nok af de der virkelige dejlige sommerdage, hvor solen bager fra en høj klar blå helt skyfri himmel og udendørstemperaturen ligger på den rigtigt side altså den lune side af de 25 plus grader. Jeg har i hvert fald endnu ikke fået hverken solskin eller varme nok for år.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:00 …

2021/08/01/1401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:00 …

2021/08/01/1301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.