Dagsarkiv: torsdag, 12. august 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 32. torsdag samt dermed også den fjerde hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 95 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Bog & Ide, Flying Tiger Copenhagen, Føtex, hvor jeg blandt andet købte to bøger, H & M og Trendstar, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:20 …

2021/08/12/3601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/08/12/3301.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Bogsold


Bøger, Hverdagen, Sold.

Femte stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Føtex på Ro´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe Michael Bundesens selvbiografi “Alting-har-en-ende” …

2021/08/12/3101.jpg

… der var sat ned fra 299,95 kroner til 49,50 kroner, samt Harlan Cobens thriller “Forsvundet” …

2021/08/12/3102.jpg

… der var sat ned fra 249,95 kroner til 49,50 kroner.