Dagsarkiv: tirsdag, 3. august 2021, 20:52

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens anden solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:45 …

2021/08/03/0801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går og i forgårs

2021/08/03/0501.jpg

… små halveret ovnbagte kartofler, der er pyntet med lidt friskkværnet salt, godt krydret ovnstegt baconomsvøbt kalkunbryst samt nogle skiver rugbrød.

Lige om lidt …


Hverdagen.

… kører min elskede Skat og jeg ud til vores tre lejet rum hos Shurgard, hvor vi skal finde ud af, om de vogne til vores really Useful plastikbokse …

2021/08/03/0201.jpg

… min Skat har fremstillet, er lige præcist så smart, som vi selv tror, de er.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer, hænger dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe de sidste af billederne til forrige uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, tolv uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.