… over Astersvej klokken lige præcist 7:11 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
… over Astersvej klokken lige præcist 7:11 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:04 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:04 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:04 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… over Astersvej klokken lige præcist 7:03 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
… over Astersvej klokken lige præcist 7:03 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
… Lille Nikon altså mit nye kamera …
… der i dag fylder tre år. Jeg ved ikke, hvor mange hyggelige timer, vi har haft sammen i løbet af de første tre år, men jeg ved, at vi har nået at fotografere ikke mindre end 74.587 billeder, hvoraf kun en meget lille bitte brøkdel er kommet på bloggen.
For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den meget lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det andet lille udklip fra og i dag handler det selvfølgeligt om Palmesøndag …
Det er Palmesøndag, der indleder hele påsken. I Evangeliet fortælles om Jesus indtog i Jerusalem, hvor han blev modtaget med både glædesråb og viften med palmegrene og der blev lagt afbrækkede palmegrene på jorden foran hans fødder, så han kunne gå på disse palmeblade samt palmegrene og ikke på jorden. Det er derfor, at den første søndag i påsken hedder Palmesøndag.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis det regner på Palmesøndag, varsler det en dårlig høst, hvorimod hvis det er klart vejr med solskin på Palmesøndag, så varsler det et frugtbart år.
Klokken 2:00 i nat blev der hugget en hel time fra os, som vi først får tilbage igen i slutningen af oktober måned i år, når vi igen går over til normaltid, og når vi så endeligt langt om længe får vores time tilbage er det helt uden nogen som helst former for renter eller andre former for tillæg.
Jeg har helt ærligt aldrig forstået meningen med dette “ændring af tiden cirkus“, da jeg er så naiv, at jeg tror, det er fuldstændigt lige meget, om man bruger strøm til oplysning af boliger, kontoer, veje med mere om morgenen eller om aftenen, for det kommer nok til at belaste miljøet lige meget uanset hvilket tidspunkt af døgnet, man bruger strøm til den slags.
Til gengæld kan jeg se, at vi igen her til morgen kommer til at skulle spilde mindst en times tid, som helt sikkert godt kunne være blevet brugt til noget langt hyggeligere og sjovere, end at skulle stille alle vores ure om fra normaltid til sommertid.
Dertil kommer så, at mit indre ur ikke bare lige kan omstilles ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, men derimod nok kommer til at skulle bruge de traditionelle to til tre uger, før det har fundet ud af, at nu er klokken en hele time mere, end det klokkeslæt mit indre ur har skulle tro klokken var de sidste fem måneder.
… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt bacon.